World Walking Day 2011

World Walking Day 2011 mange steder i Danmark

– også i Ringsted .
 
Gå dig sundGå for fred i verdenGå for et bedre miljøStøt et godt formål
sammen med TAFISA, som startede den Internationale Walking Day i forbindelse med et verdensomspændende topmøde den 7. juni 1992 i Rio de Janeiro.
I årene der er gået, er arrangementet vokset, så der i dag afholdes World Walking Day i 72 lande – Danmark er et af dem.
 
 
I vore dages teknologiske verden, hvor millioner af mennesker ejer private biler og har et stille-siddende livsmønster, er gangmotion rigtig god medicin til at forbygge en lang række alvorlige sygdomme. Fysisk aktivitet giver velvære og glæde og påvirker følelsen af angst, stress og koncentrationsevne i positiv retning, og motionerer man mindst 2 gange om ugen, halveres risikoen for bl.a. demens.
 
Den Internationale Walking Day er et en-dagsarrangement, der finder sted i weekenden den 1. og 2. oktober 2011. Arrangørerne verden over finder den dag, der passer dem bedst.
 
I Ringsted har vi valgt at afholde arrangementet lørdag den 1. oktober kl. 14.00.
 
Arrangementet skal give de mange deltagere en rigtig god oplevelse på dejlige ruter i lokalområdet. Arrangementet er for hele familien fra de aller yngste til de ældste, og alt tilrettelægges således, at alle kan være med - også folk med handicaps.
Deltagerne i den Internationale Walking Day mødes på tværs af religion, politik, racer, økonomisk status og sundhedstilstand for på den måde at skabe nye sociale netværk, der kan bringe større mellemfolkelig forståelse ind i vores hverdag.
 
Afholdelse af den Internationale Walking Day i Danmark sker i et samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Arbejder Idrætsforbund, der sammen med en række lokale medlemsforeninger, samarbejdspartnere og sponsorer har skabt økonomi til at kunne etablere lokale World Walking Days rundt om i Danmark.
 
Den lokale World Walking Day i Ringsted arrangeres af RIMO - Ringsted Motionsklub.
 
Dato:                 Lørdag den 1. oktober
Tid:                    Kl. 14.00
Startsted:          Centertorvet ved Premier Outlet Centret
Ruter:                5 km og 10 km
Deltagerpris:      Kun 30 kr
 
Yderligere oplysninger: Bente Nørgaard, leder af RIMO’s vandreafdeling – tlf. 22582706.
 
I mål er RIMO vært ved frugt og vand, ligesom du deltager i lodtrækningen af flotte præmier.
 
Da UNICEF er en del af det verdensomspændende projekt, går tilmeldingsgebyret på 30 kr. ubeskåret til UNICEF’s børnearbejde i katastrofeområder rundt om i verden.  
 
Arrangører af den Internationale Walking Day i Danmark er:
Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Arbejder Idrætsforbund og TAFISA*.
 
*TAFISA – The Worldwide Family of Sport for All. TAFISA er en verdensomspændende sportsorganisation, der med 180 medlemsorganisationer fra 110 lande er globalt accepteret. TAFISA laver årlig aktiviteter for 1.000 millioner deltagere fra børn i børnehaver til folk i den 3. alder. Se TAFISA’s hjemmeside  www.tafisa.net
 
Se vedhæftede pdf-dokument
BilagStørrelse
WWD2011.pdf40.94 kB

Artikeloversigt

Ladywalk 2014 - nu med Kari's billeder28 Maj 2014 - 13:00Anonym
Ladywalk 2014 - skal du med?27 Maj 2014 - 14:21Anonym
Nyhed mandag d. 21. maj15 Maj 2012 - 10:33Bente Nørgaard
Ruteplanlægning resten 20121 Jun 2012 - 08:52Bente Nørgaard
Ruteplanlægning 201216 Dec 2011 - 17:04Bente Nørgaard
Nyt fra vandreafdelingen.15 Dec 2011 - 11:34Bente Nørgaard
Rundt om Sorø sø lørdag d. 21 Nov 2011 - 15:18Bente Nørgaard
Nye træningstider i vandreafdelingen fra 7. november 201117 Okt 2011 - 09:13Bente Nørgaard
Referat vandreafdelingen 10. okt 201117 Okt 2011 - 09:14Bente Nørgaard
World Walking Day 20115 Okt 2011 - 13:04Anonym
Møde i Vandreafdelingen16 Sep 2011 - 11:25Anonym
World Walking Day 20115 Okt 2011 - 13:01Anonym
RIMO's vandreafdeling - aktiviteter sommer og efterår 20114 Sep 2011 - 16:04Bente Nørgaard