Cykelopstarts møde

20 Mar 2017 - 19:00
20 Mar 2017 - 21:00

 

RIMO’s cykelafdeling starter 2017 sæsonen op med orienteringsmøde

den 20. marts kl. 19:00 på Ådalsskolen, Eriksvej i Ringsted

 

Har du lyst til at cykle nogle dejlige ture i omegnen af Ringsted, så er der et væld af muligheder hos RIMO Ringsted Motionsklub.

 

opstartsmødet den 20. marts vil der blive en orientering om fællestræningen og sæsonens øvrige engagementer – og holdlederne for vores 9 hold vil blive præsenteret.

 

Vi får denne aften besøg af Katrine Nyholm, cand. scient i idræt og sundhed, Phd i ernæring. Hun vil fortælle lidt om hvad der er god at spise når der skal trænes. Lene og Carsten har hørt hendes foredrag i januar i DGI, og var meget begejstrede.

 

Vi skal også have valgt 2 nye medlemmer til cykeludvalget, så har du lyst, skal du ikke holde dig tilbage.

 

1. træningsaften for sommer-sæsonen er tirsdag den 28. marts kl. 18:15. Startstedet er P-pladsen ved BYGMA Rugvænget 15, og der trænes efterfølgende hver tirsdag, samt lørdag og søndag.

 

Alle kan være med - unge som ældre, racermotionister samt almindelige motionister. Vi har nu 9 hold, som kører forskellige distancer – alt fra ca. 15 km. til 75 km., så der er altid et hold der passer til dit temperament. Vi cykler forskellige ture hver tirsdag, så du også får set din by og omegn fra mange sider.

 

Har man planer om at deltage i nogle af de lange motionsløb som Sjælland Rundt, Tøserunden eller Vätternrundan i Sverige er der god langturstræning i weekenden. Her køres fra 75 til 150 km afhængig af hvilket hold man vælger.

 

Ikke-medlemmer er velkomne til at cykle med et par gange inden de melder sig ind i klubben. Kontingentet for enkeltmedlemmer er kr. 200,- og hele familien bliver medlem for kr. 250,- pr. år – ved medlemskab kan man så både cykle, løbetræne eller træne rulleskøjteløb, samt vandre indenfor ovennævnte kontingent.

 

Brug af cykelhjelm er påbudt for at deltage i fællestræningen under RIMO.

Har du fået lyst til at vide mere, så kan du se på www.rimo.dk (cykelmotion) eller mødes med os tirsdag den 28. marts kl. 18:15 – husk cykellygter de første gange.